Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Vores skole

Vestre Skole - skolelivet i centrum

Vestre Skole har skolelivet i centrum. Vi har byen som legeplads og tager del i lokalområdets liv. På Vestre Skole kender vi hinanden, har respekt for hinandens forskelligheder og møder hinanden med smil, varme og nysgerrighed.

Viden og ”viljen til at ville” er nogle af grundstenene i arbejdet med at gøre vores børn og unge klar til at tage aktivt del i samfundet. Skolens smukke røde mure danner rammer for dannelse og uddannelse samt vores historie, traditioner og fremtidens teknologier.

Vi vil en skole, der bliver til i et samspil mellem voksne, børn, unge og deres familier. Vi vil tolerance, forskellighed, fællesskab og en tryg hverdag med nærvær mellem hinanden. Hos os skal børn, unge og medarbejdere have en værdifuld tid sammen.

På Vestre Skole er du sammen med tydelige og engagerede medarbejdere med et fagligt og pædagogisk engagement i en aktiv hverdag. Vi stiller krav til os selv og arbejder tæt sammen om at skabe de bedste rammer for en hverdag, hvor alle har det godt, lærer og udvikler sig.

Du er velkommen på Vestre Skole

Vi vil rigtig gerne vise vores skole frem. Derfor er man altid velkommen til at komme forbi og opleve skolens dagligdag. Ring og lav en aftale, så vi kan sætte tid af til en snak og rundvisning.