Skolebestyrelsen har et bredt arbejdsfelt på skolen, og der er mange emner og arbejdsopgaver at forholde sig til.

Skolebestyrelsen er en del af skolens strategiske ledelse. Skolebestyrelsens formål er blandt andet at sætte mål og rammer for skolens virksomhed inden for de overordnede rammer, som fastsættes af Folketinget, under­visningsministeren og kommunalbestyrelsen.

Skolebestyrelsens største og vigtigste opgaver består af tilsyn, arbejdet med principper, diverse godkendelser og beslutninger samt at afgive høringssvar og udtalelser i forhold til forskellige sammenhænge.

Du kan læse mere om skolebestyrelsens opgaver, kompetenceområder og organisering nedenfor.

Skolebestyrelsens opgaver

Skolebestyrelsen skal:

- Føre tilsyn med alle dele af skolens virksomhed undtagen personale- og elevsager
- Fastsætte principper for skolens virksomhed
- Godkende skolens budget
- Godkende undervisningsmidler
- Fastsætte ordensregler og værdiregelsæt
- Afgive udtalelser og høringssvar
- Træffe beslutning om der opkræves kostpenge af forældrene under ekskursioner og skole­rejser
- Afgive en årlig beretning og høringssvar
- Afholde et årligt møde for forældre til børn på skolen.
  På mødet behandles årsberetningen, og sko­lens virksomhed drøftes.

Skolebestyrelsen kan:

- Beslutte at skolen udbyder valgfag udover de valgfag, der er fastsat Fælles Mål for folkeskolen
- Sætte andre relevante temaer for skolen på dagsorden

Som en støtte til at planlægge arbejdet, har skolebestyrelsen udarbejder et årshjul for besty­relsens arbejde. 

Skolebestyrelsens kompetence

Skolebestyrelsen og skolens leder har forskellige kompetencer, men samarbejder om at nå de samme mål for skolens udvikling og sikre alle elevers læring og trivsel. Folkeskoleloven forudsætter, at alle skolens parter arbejder sammen.

Det er skolebestyrelsen, som sætter den overordnede retning for skolens virksomhed, mens det er skolens leder, der har det pædagogiske og administrative ansvar for skolen. Det er skolens leder, der har ansvaret for, at de principbeslutninger, som skolebestyrelsen har vedtaget, bliver fulgt i praksis. Desuden har skolens leder pligt til at vejlede og orientere skolebestyrelsen om alle spørgsmål, der har betydning for bestyrelsens arbejde.

Du kan læse mere om skolebestyrelsens virksomhed og kompetenceområder i folkeskolens §44

Sammensætning

Ved hver folkeskole oprettes der en skolebestyrelse bestående af 7 forældrerepræsentanter, 2 medarbejderrepræsentanter og 2 elevrepræsentanter, der alle har stemmeret.

Skolebestyrelsen kan vælge at supplere skolebestyrelsen med op til 2 repræsentanter fra eksempelvis det lokale erhvervsliv, foreningsliv eller fra de lokale ungdomsuddannelser. Disse repræsentanter vil sidde i en 1-årig periode og har ikke stemmeret.

Skolebestyrelsen kan også vælge, at skolefritidsordningens leder kan deltage i skolebestyrelsens møder, dog uden stemmeret.

Alle medlemmerne i skolebestyrelsen har stemmeret. Elevrepræsentanterne må ikke overvære behandlin­gen af sager om enkeltpersoner og har ikke stemmeret i disse sager.

Skolens ledelse deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret og varetager sekretærfunktionen. Skolens leder sørger for, at dagsorden og referat fra skolebestyrelsens møder bliver gjort tilgængelig på skolens hjemmeside.

Politisk styret
Skoleområdet er politisk styret, og det er Børn -og Ungeforvaltningen, der har det overordnede ansvar for folkeskolen. Byrådet vedtager budgettet for Børne- og Ungdomsområdet, herunder folkeskolerne og fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed. Det er også Børn -og Ungeforvaltningen, som fastlægger skolestrukturen, det vil sige antallet af skoler og klassetrin på den enkelte skole, og godkender styrelsesvedtægten for folkeskolerne.